Vi prøver at løse problemer ved at lægge mere ovenpå.
Det er lidt som at rydde op ved at købe flere ting.
Hvis noget ikke fungerer på arbejdet…
så laver vi en ny regel.
Tager ekstra møder.
Laver en ny proces.
Eller en ny strategi.
Nyt nyt nyt!!! Det nye er vores første go-to.
Problemet er bare:
Det er sjældent der, udfordringen ligger.
Nogle gange har jeg lyst til at råbe:
Heeey venner… stop med at tilføje!!!!
Det er tidskrævende.
Det er dyrt.
Og det giver jer ikke mere luft – i hvert fald ikke lige nu.
Helt ærligt…
Kunne vi ikke starte med at regulere først?
Fjerne det, der spænder ben?
The Purna Lens – det vi overser
Når jeg arbejder med organisationer, arbejder jeg ud fra en model jeg har designet. Den indeholder tre rum:
- Det personlige rum
- Det interpersonelle rum
- Det fysiske rum
Det lyder simpelt.
Men det er mere komplekst, eller skal vi sige essentielt end det.
For det er i spændingsfeltet mellem de tre rum,
at performance, trivsel og samarbejde enten opstår eller kollapser.
Det fysiske rum – mere end bare rammer
Det fysiske rum bliver ofte undervurderet.
Men det er her, vi enten får mulighed for at:
- fordybe os
- samarbejde
- restituere
- og kalibrere os med hinanden som mennesker
For det er også her, relationer opstår i praksis.
I de små møder.
I pauserne.
I de uformelle øjeblikke.
Det er her, vi mærker hinanden.
Justerer os.
Finder rytme sammen.
Når det fungerer, skaber det:
→ stærkere relationer
→ bedre samarbejde
→ mere naturlig tillid
→ mere autencitet
→ mere empati og nysgerrighed for vores forskellighed
Men når det ikke fungerer og vi ikke kan finde ro til fokus, eller en fysisk plads i sofaen ved siden af kollegaen i pausen:
→ bliver vi hurtigere reaktive
→ Hjernen kommer på overarbejde
→ samarbejdet bliver mere overfladisk
→ relationer bliver svagere eller mere anspændte
→ opgaver flyder sammen
Og det interessante er:
Det bliver ofte tolket som et menneskeligt problem.Men det er i virkeligheden et designproblem. Det er fysisk arbejdsarkitektur.
Det interpersonelle rum – der hvor det vækkes til live
Det er her:
- tillid opstår (eller forsvinder)
- misforståelser vokser
- teamspirit bliver til – eller aldrig rigtig lander
- Biased adfær, ift. hvordan ideer, pauser, jargon rodfæstes.
- Evnen til at kalibrerer sammen (en vigtig fremtidsressource og det der bliver en væsentlig konkurrencefordel i en fremtid med kunstig intelligens)
Små ting som:
- manglende grænsesætning
- uklare forventninger
- mikro-reaktioner (blik, tone, timing)
- plads til flere perspektiver og synvinkler
…har enorm betydning.
Og vigtigst:
Selvregulering og selvledelse hos individet smitter direkte af på relationerne og fællesskabet:
Det personlige rum – der hvor det starter
Her bliver det virkelig interessant.
For det er her:
- energi reguleres
- nervesystemet går i ro eller alarm
- beslutningskvalitet formes
- Drive, ansavr og motivation udspringer fra
Når mennesker:
- er overloaded
- mangler pauser
- ikke har klarhed over egne grænser
- ikke kan mærke sig selv
- bliver forsyrret
…så falder kvaliteten af:
→ samarbejde
→ kommunikation
→ beslutninger
→ Resultater
Ikke fordi ikke vil.
Men fordi deres system kæmper med at finde fodfæste i rammerne i rummet eller fællesskabet.
Når rummene påvirker hinanden
Det her er kernen:
👉 Et fysisk rum uden ro til fokus
→ skaber et overbelastet personligt rum
→ som skaber kortere lunte i det interpersonelle rum
👉 Manglende psykologisk tryghed
→ påvirker det personlige rum
→ som påvirker samarbejdet
→ som forhindre gode synsvinkler og vigtige perspektiver at se dagens lys
👉 Dårlig pausekultur
→ reducerer kapacitet i individet
→ som reducerer kvaliteten i relationerne
→ reducerer kvaliteten i arbejdet og det færdige resultat
Rummene er ikke separate.
De er dybt afhængige af hinanden.
Små justeringer – stor effekt
Og det er her, det bliver lidt spændende!!
For jeg arbejder ikke med at ændre alt.
Jeg arbejder med at - justere det, der allerede er der! of jeg får altid efter den lavesthængende frugt.
"hvordan kan vi hurtigt bruge et lille greb der gør en øjeblikke positv forskel for individet og frigiver energi og kapacitet?
Og ofte er det:
- en lille ændring i et fysisk setup
- en ny måde at holde pauser på
- en bevidsthed i én person, om hvordan han/hun leder sig selv, og leder sig selv ind i fællesskabet
en lille ændring…der skaber bevægelse i hele systemet.
5% kan være nok
Noget af det, der gør den her tilgang stærk, er min filosofi:
Vi behøver ikke 100% transformation
Ofte er:
5–15% justering nok
Fordi:
lidt mere ro
+
lidt bedre samarbejde
+
lidt med teamspirit
=
højere kvalitet og bedre resulatet
Det sker fordi rummene er forbundne.
Hvorfor 1:1 er nøglen
Jeg starter ikke med teamsamrbejdet.
Jeg starter med det enkelte menneske i organisationen.
Jeg arbejder ofte 1:1 – fordi det er der, man virkelig ser, hvad der faktisk sker i arbejdet.
- 1:1 er ofte der, hvor man får øje på de mønstre, der ikke er synlige på organisationsniveau.
- Det er her de små friktioner viser sig.
- Og det er her, de kan justeres hurtigt.
Når jeg arbejder 1:1 i organisationer, er det ofte dér, de største åbenbaringer ligger.
En lille ting, nogen ikke engang har været bevidst om, men som påvirker hele hverdagen.
Det er ikke så sexet, som det nye – men det er faktisk ret sexet
-OG DET VIRKER!!
At regulere frem for at tilføje
Fordi det er her, der bliver frigivet:
- energi
- overskud
- kapacitet
Uden at lægge endnu et lag ovenpå.
Hvis du er nysgerrig
Hvis du kan genkende noget af det her, så er der højst sandsynligt nogle ret konkrete friktioner i jeres hverdag, der er værd at kigge på.
Jeg arbejder med at identificere og justere dem – ofte med ret hurtig effekt på fokus, samarbejde og trivsel.
Skriv til mig, hvis du er nysgerrig på, hvad det kunne være hos jer.
– gladere medarbejdere
– adressering af friktion
– stærkere og gladere teams
– mere ligeværd
– mere empati og nysgerrighed
– mindre sygefravær
– talentfastholdelse
– mere kreativitet og innovation
– en arbejdsplads med en sundere pausekultur
– Udvikling af jeres ansatte
