Coaching hos Purna
Med Purnas Founder - Lotte Hauge
Hos mig handler coaching ikke om at blive en ny version af dig selv.
Det handler om at komme tættere på det, der allerede er sandt – og finde en måde at leve det mere bæredygtigt på, måske i selskab med mere glæde og ro.
Et liv, der føles meningsfuldt, rodfæstet og ægte.
I overensstemmelse med dine ressourcer, dine vilkår og værdier og den livsfase, du står i lige nu.
Jeg møder dig med nærvær, klarhed og nysgerrighed. Jeg gør noget ud af at designe rummet til dig, så du oplever det som et trygt rum, hvor du kan lande og mærke det, der kalder på justering, udfoldelse eller bevægelse.
Her arbejder vi ikke med quick fixes. Vi arbejder i lag – med respekt for tempo, kompleksitet, det levede liv og det liv du træder ud i, mår du lukker døren efter vores sessions.
Det, vi arbejder med, skal ikke bare forstås – det skal kunne lande og leves i din hverdag. Det skal ikke føles tungt, men spændende og måske endda sjovt.
Sammen gør vi det komplekse enkelt og det tunge handlingsbart.

Hvad er coaching hos Purna?
Coaching handler i sin essens om at skabe bevidsthed, fremdrift og forankring.
Hos Purna kombinerer jeg klassisk certificeret coaching med en holistisk og metakognitiv tilgang, der inddrager din krop, din kontekst og din indre kompasnål.
Purnas coachingsessioner adskiller sig fra klassisk coaching ved, at jeg – gennem skræddersyede og sanselige oplevelser – stimulerer både din bevidsthed og underbevidsthed via æstetiske læringsprocesser.
Gennem en helhedsorienteret tilgang og 360-graders metoder vækker jeg din underbevidsthed på den blideste måde – og skaber nye stisystemer i den plastiske hjerne hurtigere og mere nænsomt.
Min filosofi bygger på, at transformation ikke blot skal kunne forstås, men også mærkes – helt ind i din essens og dit ubevidste felt.
Purnas metode er designet til at gøre det lettere for dig at forankre det, du lærer, når du lukker døren bag dig og tager de første skridt ud i “dit virkelige liv”.
Jeg benytter mig af den nyeste forskning og evidensbaserede metoder inden for bl.a. neuroplasticitet, stressregulering, positiv psykologi og adfærdsdesign.
Vi arbejder med praksis, overgange og sanselighed, der gør dine erkendelser omsættelige – og som støtter dig i at leve det liv, du længes efter, mens du bliver holdt omsorgsfuldt i et trygt og varmt rum.

Hvad kan du forvente?
- Et fortroligt rum, skabt med omsorg for dig og dine mål
- Aktiv lytning og en skræddersyet tilgang til din specifikke situation
- Evidensbaserede metoder og redskaber, der kan overføres til dit liv
- Fokus på selvregulering, værdiafklaring, manifestation og retning
- Blid healing og let kropsterapi under/efter coachingsamtalen
- Øget selvindsigt og styrket evne til at handle på det, du mærker
- Lette og humoristiske tilgange, hvor der er plads til hele dig
- En sanselig og intelligent overgang fra indsigt til virkelighed
- Inspiration, lethed og motivation
Typiske temaer i et forløb
– Struktur, prioritering og realistiske rytmer
– Indre støj, uro og selvregulering / stressregulering
– Modet til at stå klart frem – imposter-syndrom og indre tankefælder
– Personligt lederskab, ansvar og mestring
– Passion, livsenergi og bæredygtig performance
– Overgange, valg og justering af retning
– Udvikling af konkrete og bæredygtige næste skridt
– Hvad skal jeg nu? Hva gør mig glad? Hva er mine værdier egentligt.
(Temaerne formes altid ud fra din livsfase og det, der er på spil for dig.)
Forløb & Priser
The Purna Shift 🌬️
Et essensforløb fra rod til retning – fordelt over 6–10 ugerFor dig, der ønsker mere end en enkelt session, tilbyder jeg mit signaturforløb: The Purna Shift – et sanseligt og strategisk coachingforløb, der guider dig væk fra ydre rod og hjem i dine indre rødder. Vi arbejder med din aktuelle livsfase, din krop og din retning – og skaber transformation indefra og ud, med omsorg, klarhed og dybde.Indhold i The Purna Shift:
- 1 x Opstartssession á 90 min
- 3 x Coaching- & fordybelsesessioner á 150 min
(ca. 60 min coaching + 75 min integrationstid) - 1 x Purna Data Practice – personlig praksis mellem sessioner
- Løbende sparring via mail eller besked
Forløbet foregår enten fysisk i Purnas lokaler – Et rart lokale tæt på Østerport, nydeligt dekoreret, men dejlig te og lidt snacks til at holde hjernen gang.
Praktisk info:
- Varighed: 6–10 uger (Sessionerne tilpasses din livsfase og behov løbende)
- Sted: København eller online
-
Pris: 7.500 DKK + moms
The Purna Rhythm 🌿
En coachingrytme i 4 kapitler – En session hvert kvartal (Sessionerne tilpasses din livsfase og behov løbende)
For dig, der har gennemført The Purna Shift, og som længes efter regelmæssige tjek-ind, hvor du ikke blot mærker, men forfiner og fordyber dit ståsted.
Et blødt og bæredygtigt forløb, der støtter dig i at holde forbindelsen til det, du er i gang med at skabe – i dig og omkring dig.
Hver session er et sanseligt åndehul med coaching, refleksion og integration.
Varme, støttende hænder, der hjælper dig tilbage på sporet, motiverer, inspirerer og hepper på dig. En rytme, du kan læne dig ind i, som året folder sig ud.
Indhold i The Purna Rhythm:
- 4 sessioner á 75 minutter + 30 minutters integrationstid/hviletid
- Tilbud om refleksionsøvelser og små opgaver mellem sessionerne
- Mulighed for løbende sparring via lydbesked
- Et personligt selvleldelsesmanfest, hvor du kan følge din udvikling
- 1 x Purna Daily Practice
- Afholdes fysisk eller online i Purna Studio på Østerbro
Praktisk:
- Varighed: 6–12 måneder
- Pris: 7.500 DKK + moms

Priser på enkeltstående sessioner
- 1 x Purna Coaching Session – 75 min
Pris: 1.750 DKK - 1 x Purna Session + Purna City Break – 180 min
Pris: 2.200 DKK
Kemi og mavefornemmelse er vigtigt.
Du har sikkert også nogle spørgsmål. Derfor anbefaler jeg altid en uformel, men afklarende 5-minutters samtale over telefonen, inden vi mødes. På denne måde kan du mærke efter, om du føler der er kemi – og jeg kan danne mig et indtyk af din unikke situation og derved skræddersy en nærværende og dedikeret første session til dig.
Jeg glæder mig til at tale med dig.
Kontakt mig her:
🌿 lotte@purna.dk | 📞 +45 27 28 11 02
Kærligst
Lotte
Founder af Purna - Coach & Sustainable Human Performace strateg

UDTALESER
Udtalelse fra Andrea, Iværksætter - Mellow Space:
"Kære Lotte,
Tak for de fineste og mest vidunderlige timer i går. Under coachingen skabte du det blideste rum, hvor jeg blev opmærksom på nogle af de – egentlig ret basale – ting, der spænder ben for mig i hverdagen. Efter vores samtale, som havde åbnet op for nye, dybe indsigter, var det helt perfekt at komme lidt ned i kroppen med kropsterapien efterfølgende.
Pakket ind i dyner og puder, med varmepuden på maven og din blide guiding, følte jeg mig holdt på en måde, jeg længtes dybt efter. Og så var den efterfølgende alenetid bare prikken over i’et – at der var gjort et værelse og en seng klar kun til mig, hvor jeg kunne krybe ind under flere bløde dyner, læse og bladre lidt i de bøger, du havde lagt frem til mig, drikke te og spise snacks. Det er den bedste gave, jeg har givet mig selv.
Hele vejen igennem havde jeg tillid til, at du havde mig, og der var ikke et øjeblik, hvor jeg var i tvivl om, hvad der skulle ske. Det var så rart, at du tog alt ansvaret, så jeg kunne slippe det i et par timer.
Tak for dig og Purna – og en kæmpe ros for den måde, du arbejder med æstetik og sanselighed på. Det er så tjekket og virkningsfuldt. Tak ❤️
Jeg glæder mig til næste gang.
Kh,
Andrea"
Udtalelse fra Kaya Chamanara - Scenekunststuderende
"Jeg kendte ikke Lotte, før jeg så et tilfældigt opslag om et retreat hos Purna. Uden for mange tanker sprang jeg bare ud i det og meldte mig til.
Sådan blev en rolig søndag brugt i trygge rammer og omsorgsfuld nærvær.
Jeg føler, at jeg er gået derfra med nogle nye og let-tilgængelige redskaber, som jeg kan bruge til at turde møde mig selv, når det bliver sværest.
Jeg har også fået mere mod til at træffe valg, der tvinger mig ud af min comfort zone. Valg, der tidligere var meget svære at træffe.
Desuden er jeg fyldt med ny inspiration til, hvordan jeg kan tackle og forvandle gamle tankemønstre, og bryde med bekymringerne og behovet for kontrol, så jeg i stedet kan fokusere på at værne om mine drømme og ambitioner.
Oplevelsen var så enormt berigende, og jeg ønsker for alle, at de må opleve det. Jeg vil i hvert fald vende tilbage til Purna igen i den nærmeste fremtid, det er da helt sikkert! "
Udtalelse fra Louise Jacobsen - Iværksætter
"Jeg kom med en forventning om at få et spark bagi og finde modet til at lægge en opsigelse i min lederstilling og starte min egen business op. Jeg kan ikke anbefale dig nok Lotte nok som sparringspartner, coach og allieret. Du hjælp mig med at finde en god balance i en, mildest talt, meget kompleks periode af mit liv. Lottes måde at arbejde på er, at hun udover at være strategisk anlagt, også forfriskende og inspirerende. Jeg følte mig meget set, og hun hjalp mig med at handle med mere ro og integritet og mindre frygt. Jeg tog et Purna Shift forløb og ser nu Lotte, ca. en gang hver 3. måned, for at tune ind på mit værdisæt og lige få et lille positivt energi løft"
-
Hvad mine kunder siger
"Min selvtillid er vokset og jeg har påtaget mig opgaver, som jeg ikke havde turdet at gå ind i, før mine Purna Sessions.
Lotte har givet mig styrken til at skabe forandring og stå ved mig selv og mine drømme. Hun har givet mig nogle praktiske værktøjer til at vende tingene, når gamle mønstre dukker op.
Det var ikke bare et forløb med coaching sessioner, men en transformation af måden at se mit liv på, være mere tro mod mine drømme og blive bedre til at navigere uden om stress"
— Claudia H., konsulent