Fordybelse i fælleskabet er vigtigere end nogensinde

Fordybelse i fælleskabet er vigtigere end nogensinde

Fra Fleksibilitet til Fragmentering - Hybridarbejdets bagside viser, hvorfor det er vigtigere end nogensinde før at genopfinde fællesskabet i fremtidens arbejdsliv.



Indledning: Fleksibilitetens pris

De seneste år har vi set en massiv transformation af arbejdslivet. Hybridarbejde, fjernarbejde og en øget grad af fleksibilitet er blevet normen. Teknologien har muliggjort nye måder at organisere arbejdet på, og mange virksomheder har tilpasset sig en mere decentral struktur. På overfladen ligner det en udvikling, der kun har positive effekter – øget frihed, autonomi og et arbejdsmarked, der i højere grad kan tilpasses den enkeltes livsform.Men denne fleksibilitet har også en pris. Som coach og teambuilding facilitator oplever jeg i stigende grad, at mange af mine klienter udtrykker en følelse af ikke at være en del af et fællesskab. Flere føler sig alene, frakoblet og misforstået – i højere grad end nogensinde før. Dette fører mange gange til en form for stille resignation, hvor medarbejdere trækker sig mentalt fra deres arbejde, uden nødvendigvis at sige op. Fænomenet silent quitting – hvor medarbejdere kun leverer det absolut nødvendige og frasiger sig ekstra engagement – er en realitet, der ikke længere kun er et individuelt problem, men en kollektiv udfordring for arbejdsmarkedet, fællesskabet og virksomhedernes bundlinje.

Fra fællesskab til isolation

Paradoksalt nok befinder vi os samtidig i en tid, hvor mange er blevet mere transparente omkring deres personlige og private udfordringer. Sociale medier og interne virksomhedskulturer lægger i højere grad op til, at man kan dele sin sårbarhed og sine oplevelser. Alligevel fornemmer jeg en tendens til, at vores verdener “er blevet mindre”. Vi er blevet mindre rummelige over for hinanden, måske fordi vi sidder mere siloopdelt, og det har en direkte effekt på samarbejdet.

Teams har sværere ved at arbejde sammen end tidligere. Ikke fordi de mangler teknologiske værktøjer eller organisatoriske rammer, men fordi de i højere grad opfatter hinanden gennem filtre og i mangel på viden og fysisk tæt samarbejde opstiller narrativer frem for reel menneskelig interaktion. Når vi sjældnere mødes fysisk, mister vi de små nuancer i vores forståelse af kollegerne. Som coach bemærker jeg hvordan mine klienter i stedet begynder at tolke og gætte sig frem – og ofte fejlagtigt. Dette skaber grobund for misforståelser, konflikter og en generel følelse af distance kollegaer imellem.

Samarbejdets forfald og dets konsekvenser

Denne udvikling har direkte konsekvenser for virksomhederne. Hvis medarbejdere føler sig frakoblede, falder deres engagement, og konfliktniveauet kan let stiger. Manglende daglige interaktioner med andre mennesker og kollegaer gør det nemmere at danne fastlåste opfattelser af hinanden, hvilket kan føre til polarisering i teams. Det betyder, at virksomheder – på trods af fleksibilitetens fordele som led i en medarbejder trivselsstrategi – begynder at betale en høj pris, på sigt, i form af faldende produktivitet, højere medarbejderomsætning og svækket innovation. Så selvom den enkelte ofte får udrettet mere fokuseret arbejde, alene, går der noget tabt i hvordan man arbejder sammen som et team.

Selvom fleksibilitet og teknologiske løsninger har skabt store fordele for virksomhedernes bundlinje, er det vigtigt at erkende, at der også er langsigtede menneskelige omkostninger. Når arbejdslivet bliver mere fragmenteret, og teknologi overtager flere og flere opgaver, forsvinder noget af den naturlige energi, der opstår i et stærkt fællesskab. Medarbejdere savner muligheden for fordybelse, følelsen af at kunne bidrage meningsfuldt og oplevelsen af at blive set og anerkendt i en fælles kontekst, og at ens arbejde er meningsfuldt.

Så hvad gør vi? Hvordan bør nye arbejdsgange se ud?

Min vurdering: Det er vigtigt at anerkende, at fleksibilitet ikke kun har ulemper. Mange medarbejdere er glade for friheden til at tilrettelægge deres arbejde efter deres livsomstændigheder. For nogen betyder det muligheden for at balancere arbejdsliv og familieliv bedre, for andre kan det handle om at kunne tage et yogahold midt på dagen, hente børnebørn tidligt hver onsdag eller arbejde, når de er mest produktive. Den øgede autonomi gør, at flere oplever en større livskvalitet – og det må vi ikke overse.

Men hvis vi ønsker at fastholde denne fleksibilitet uden at miste fællesskabet, må vi aktivt designe nye arbejdsgange/årshjul, der kompenserer for de relationelle tab blandt medarbejderne. En konkret løsning, som er baseret på utallige studier, bl.a. tidskskriftet Fremtidens Arbejdsliv 2024, kunne være at implementere fordybelsesdage på kvartalsbasis.

Fordybelsesdage: En vej til stærkere relationer og medarbejder fastholdelse

Som coach, teambuilding facilitator og holisitsk trivselskonsulent ser jeg hvordan fordybelsesdage kan fungere som en måde at genskabe forbindelse, glæde, stolthed og ansvarsfølelse mellem medarbejdere og teams. Disse dage kan kombineres af:

  • Skræddersyede refleksionsrum, hvor teams arbejder med aktiv lytning, forståelse af hinandens forskelligheder og udvikling af empati.
  • Uformelle og forkælende aktiviteter, hvor medarbejdere mødes i en mere afslappet kontekst for at genopbygge relationer og skabe positive oplevelser sammen.
  • Strategisk sparring og alignment, hvor organisationens overordnede mål bliver koblet til den enkelte medarbejders rolle, så følelsen af meningsfuldhed og fælles retning styrkes.
  • Give medarbejderne nøgler til et positivt fælles sprog der italesætter temaindiviernes styrker og kompetencer, for at booste selvtillid, ydmyghed og forståelse for vigtigheden i teams med stor diversitet.  
  • Evidens baserde visualiseringsøvelser med afsæt i positiv psykologi, guidede meditationer og mindfullness = arbejdstrivsel, sund succes og bæredygtige samarbejder på tværs. 
  • Bevidsthedsøvelser omkring at få bugt med opstilling af narrativer
  • Tværfagligt samarbejde, hvor medarbejdere fra forskellige dele af virksomheden arbejder sammen om opgaver eller ideudvikling på nye måder.

Når vi sidder længere væk fra hinanden i hverdagen, bliver det afgørende at skabe nye rum/ fordybelsesdage, der sikrer, at vi stadig mødes – ikke kun for at løse opgaver, men for at forstå hinanden bedre. Medarbejdere, der føler sig forbundne, samarbejder bedre, trives mere, har længere ansættelsesforløb – og i sidste ende skaber det bedre resultater på bundlinjen.

         


Hvad gør os modtagelige?

For at fremtidens arbejdsgange kan lykkes, er det essentielt at forstå, hvad der gør os modtagelige for samarbejde og relationel forankring. Vi har brug for at få flere sanser i spil i fremtiden når vi arbejder sammen. Når vi mødes fysisk, kommunikerer (taler og lytter) vi ikke kun gennem ord, men gennem kropssprog, øjenkontakt, tonefald og gestik – små nuancer, der er afgørende for at skabe tillid og forståelse, nogle muskler vi skal huske at træne lidt ekstra nu hvor så meget foregår gennem en skærm. 

Derudover er diversitet i teams en af de vigtigste faktorer for innovation, kvalitet og en stærk værdikæde. Teams fungerer bedst, når forskelligheder eksisterer og anerkendes som en styrke – men netop disse forskelligheder kan også skabe konflikter, hvis ikke der arbejdes aktivt med dem og relationerne. Jo større diversitet, jo større behov for at pleje de relationelle bånd og opbygge en samarbejdskultur baseret på empati, aktiv lytning og forståelse af hinandens unikke perspektiver, temperament, tempi og talenter. 

Hvis vi ikke skaber bevidste rum for denne relationelle pleje, frygter jeg hvordan diversitet kan ende med at være en kilde til splittelse i stedet for en styrke. Netop derfor er fordybelsesdage og relationel træning ikke en luksus eller blot en employer branding strategi, men en strategisk nødvendighed for bæredygtigsucces i moderne organisationer og fremtidens arbejdsliv. 


          

Sanselig forkælelse som katalysator for udvikling

Når medarbejdere føler sig værdsat og anerkendt, øges deres psykologiske tryghed, hvilket gør dem mere åbne over for nye idéer og forandring. Ifølge Amy Edmondson (Harvard Business School) er psykologisk tryghed en af de vigtigste faktorer for innovation og læring i teams. Når medarbejdere føler sig set, hørt og forstået, er de langt mere villige til at engagere sig i nye tiltag og tænke kreativt.

Samtidig viser forskning fra The Journal of Occupational and Organizational Psychology, at sansemæssig velvære—gennem f.eks. behagelige omgivelser, gode dufte, nærende mad og æstetisk harmoni—har en direkte positiv effekt på medarbejderes mentale fleksibilitet, kognitive præstationer og følelsesmæssige engagement.

Derfor er Purna's tilgang enkel, men dyb

🌿 Vi starter altid med at forkæle sanserne—hørelse, syn, smag, berøring—fordi det skaber en grundlæggende følelse af tryghed, velvære og åbenhed. Når medarbejderne er i en komfortabel, inspirerende og nærende ramme, åbner de sig automatisk mere for refleksion og mental udvikling.

🧠 Derefter arbejder vi på et mentalt plan, hvor vi hjælper dem med at navigere forandring, samarbejde bedre og udvikle nye kompetencer.

Vil man have medarbejdere, der er åbne for nye tiltag, skal man først gøre dem trygge og modtagelige. Man kan ikke bygge stærke huse på et ustabilt fundament, og man kan ikke skabe udvikling i et stresset sind. Derfor starter vi altid med en holistisk tilgang, der smelter det æstetiske, det sanselige og det mentale sammen.

            

              

 

Konklusion: Fremtidens strategi kræver nye løsninger

Fleksibilitet er kommet for at blive, men hvis vi ikke samtidig investerer i stærkere fællesskaber, risikerer vi at miste det menneskelige fundament i vores arbejdsliv. Ved at arbejde aktivt med sanser, relationer, positiv psykologi og diversitet kan vi skabe organisationer, hvor mennesker trives – og hvor det stærke samarbejde bliver en katalysator for resultater, innovation, arbejdsglæde og en bæredygtig fremtid.
 
Fremtidens arbejdsliv formes ikke af tilfældigheder – det kræver bevidste valg. Hvis vi vil høste fordelene ved fleksibilitet og det hybride arbejdsliv uden at miste fællesskabet, må vi aktivt skabe rum for relationer, trivsel og et effektivt, meningsfuldt samarbejde.

💡 Hvordan ser jeres strategi ud for fællesskab og medarbejderfastholdelse?
📩 Ræk ud for en uforpligtende snak eller forespørgsel på et tilbud – sammen kan vi skabe bæredygtige arbejdsmiljøer, hvor både mennesker og virksomheder trives. Mange år frem.

Kærlig hilsen

Lotte Hauge Albertsen, Founder af Purna 

📞 +45 27281102
📧 lotte@purna.dk

 

Tilbage til blog