Som stifter af Purna elsker jeg, når forskning og strategi smelter sammen i praksis! Også derfor holder jeg mig altid ajour med, hvad der foregår rundt på arbejdsgangene. – både i danske og internationale organisationer. Det er altafgørende for at Purna kan omsætte viden til gode og bæredygtige løsninger for virksomheder.
I opslaget her har jeg samlet et udpluk af nøgletendenser + 13 spændende studier, som alle, der arbejder med employer branding, ledelse, HR og organisationsudvikling, bør kende til.
📌 Listen dækker bl.a.:
-De største tendenser i fremtidens arbejdsliv
- Hvordan Generation X & Y former arbejdsmarkedet
- Hvad hybridarbejde koster os – og hvordan vi navigerer i det
- Kaffemaskinesnak, psykologisk tryghed og hvorfor humor og kemi i teams er undervurderede konkurrenceparametre
13 STUDIER DER ER VÆRD AT KENDE TIL
1.Tidsskrift for Arbejdsliv (Årg. 26 Nr. 1, 2024) – Temanummeret “Fremtidens arbejdsliv – Muligheder og Udfordringer” belyser nye tendenser i arbejdslivet. Det beskriver bl.a., hvordan coronapandemien har åbnet for øget hjemmearbejde og hybridarbejde og gjort det til “the new normal”, hvilket for nogle gav bedre balance mellem job og fritid, mens arbejdet for andre blev mere grænseløst . Nummeret diskuterer også hvordan opstille af narrativer på vegne af hinanden har fået lov til at fylde og belyser hvordan er overvæld af medarbejdere ønsker sig at blive “set, mødt, hørt og udviklet.” - desuden foldes begrebet silende-qutting ud som en af de helt store tendenser og som et fænomen, man ikke må lukke tjenen for i fremtidensarbejdsliv.
2. Vidensrapport om hybride arbejdsformer og det psykosociale arbejdsmiljø. Et dansk studie fra DTU Management (2023), udgivet af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, der belyser fordele og især ulemper ved det hybride arbejdsliv. Rapporten gennemgår den nyeste viden og påpeger flere udfordringer: Hybridarbejde kan svække vidensdeling, fællesskab og samarbejde, da medarbejdere risikerer at “glide længere væk fra” kolleger og teams, hvilket mindsker tilhørsforholdet. Desuden fremhæves usikkerhed om økonomiske konsekvenser – fx at ansatte sparer transporttid men får højere energiudgifter derhjemme. Rapporten konkluderer, at der er behov for klare retningslinjer og ledelsesindsatser for at imødegå disse ulemper og sikre trivsel og produktivitet i hybriderede arbejdsmiljøer. Kilde: Edwards, Ipsen m.fl. for BFA/Arbejdsmiljørådet (august 2023). Direkte link: PDF: Vidensrapport om hybride arbejdsformer, DTU/BFA 2023.
3. People at Work 2023: A Global Workforce View. international undersøgelse fra ADP Research Institute, der omfatter 32.000 medarbejdere på tværs af 17 lande. Studiet giver et bredt perspektiv på fremtidens arbejdsliv ved at afdække, hvad medarbejdere globalt forventer sig af fremtidens arbejdsplads. Den viser, at kernekrav verden over ligner de danske: Medarbejdere efterspørger fleksibilitet, balance og en støttende arbejdskultur, foruden løn der matcher leveomkostninger og muligheder for udvikling . Rapporten peger bl.a. på, at fleksible arbejdsordninger (som hybrid eller fjernarbejde) nu betragtes som en selvfølgelighed af mange ansatte, og at virksomheder skal fokusere på retfærdighed, inklusion og karriereudvikling for at imødekomme den moderne arbejdsstyrkes forventninger. Kilde: ADP Research Institute (global survey, udgivet 2023). Direkte link: PDF: People at Work 2023 – Global Workforce View.
4. Generationsanalysen 2024 – forventninger til fremtidens arbejdsliv. Dette er den hidtil mest omfattende danske analyse af generationernes ønsker til arbejdslivet, udført af Moos-Bjerre for Lederne . Undersøgelsen omfatter Generation X, Y, Z og Baby Boomers (ca. 5.000 respondenter) og kortlægger deres krav og forventninger. Resultaterne viser bl.a. at der er stor enighed på tværs af generationerne – Generation X og Y prioriterer ligesom de øvrige generationer især løn og en sund balance mellem arbejde og fritid som vigtigst for et godt arbejdsliv . Desuden ønsker alle generationer ledere, der er retfærdige, ansvarlige, samarbejdende og empatiske. Kilde: Lederne/Moos-Bjerre (2024). Generationsanalysen 2024. Direkte link: Lederne – Generationsanalysen 2024 (rapport og resultatoversigt).
5. Hybridarbejde: Udfordringer i et fleksibelt fællesskab – Akademisk artikel (Tidsskrift for Arbejdsliv, 2024). Et kvalitativt studie baseret på 52 medarbejdere og ledere i en dansk organisation, der dokumenterer hvordan hjemmearbejde under corona har legitimeret øget fleksibilitet. Artiklen identificerer fire forskellige behov for autonomi blandt medarbejdere og viser, hvordan disse skaber nye spændinger på arbejdspladsen (fx opdeling i grupper, affolkede kontorer, mangelfuld videndeling) . Direkte link: tidsskrift.dk
6. Quiet quitting og spørgsmålet om dets årsager – Akademisk artikel (Tidsskrift for Arbejdsliv, 2024). Undersøger fænomenet “quiet quitting” i en dansk kontekst og diskuterer, om det udspringer af vigende arbejdsmoral eller snarere ændrede værdier i arbejdslivet. Artiklen konkluderer, at quiet quitting afspejler et ønske hos mange om et mindre hektisk arbejdsliv, samtidig med at samfundet og virksomheder fokuserer på øget arbejdsudbud. Dette peger på et værdiskifte, hvor balance mellem arbejde og fritid prioriteres højere og i det hele taget fællesskabsfølelsen og det at føle sig som en del af noget større Direkte link: tidsskrift.dk
7. Travlhed som statussymbol på arbejdspladsen vil miste værdi i fremtiden – Artikel fra Akademikernes A-kasse (Morten Bjerregaard, 28. januar 2025) med ekspertudsagn om fremtidens arbejdsliv. Erhvervspsykologer forudser et kulturelt skifte, hvor konstant travlhed nedtones som succesparameter. I stedet forventes øget fokus på bæredygtigt arbejdsliv med højere prioritet af medarbejdertrivsel og balance mellem arbejde og fritid. Udviklingen drives især af de yngre generationers krav og konkurrencen om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft . Direkte link: aka.dk
8. Arbejdslyst gør samfundet rigere (Videncenter for God Arbejdslyst & Kraka, 2022) – En faglig rapport der kvantificerer, hvor stor en værdi medarbejdertrivsel har for både virksomheder og samfund. Rapporten (tredje del af et forskningssamarbejde) dokumenterer et kæmpe økonomisk potentiale ved at øge danskernes arbejdslyst. Fx viser analysen, at hvis den gennemsnitlige arbejdslyst stiger blot 1 point (på en 0-100 skala), øges samfundsøkonomien med anslået 47,6 milliarder kr. om året . Det er et opsigtsvækkende tal, der understreger vigtigheden af målrettet at arbejde med trivsel på arbejdspladsen – til gavn for den enkelte (færre sygedage, højere livskvalitet) såvel som bundlinjen og samfundet som helhed . Kilden er relevant, fordi den underbygger, at medarbejdertrivsel ikke bare er “nice-to-have” men en strategisk faktor i fremtidens arbejdsliv.
9. Arhus Universitet: Arbejdslivsbalance øger bundlinjen (2021) – Forskere fra AU påviser i en ny rapport, at virksomheder med fokus på medarbejdernes trivsel og balance mellem arbejde og fritid præsterer bedre finansielt . Med andre ord: når ledelsen prioriterer work/life-balance, stiger både medarbejdertilfredshed og virksomhedens resultater. Dette akademiske studie understøtter trenden om, at investering i medarbejdertrivsel ikke kun er godt for de ansatte, men også for forretningen.
10. Trendrapport Fremtidens arbejdsliv 2024 (Castellum, 2024) – En årlig trendundersøgelse af kontorarbejdslivet, baseret på svar fra over 4.000 nordiske kontoransatte (heraf ca. 1.000 danskere). Rapporten giver indsigt i, hvad kontoransatte forventer af fremtidens arbejdsplads, og den fremhæver i år især betydningen af det fysiske arbejdsmiljø. Blandt konklusionerne er, at 8 ud af 10 medarbejdere mener kontormiljøet har afgørende betydning, når de vælger ny arbejdsgiver – selv ansatte, der ofte arbejder hjemme, lægger vægt på et godt kontor. Samtidig viser rapporten, at kontoret får større social betydning: 71% af de adspurgte siger, at kontoret er vigtigt for deres sociale liv (og andelen, der finder det meget vigtigt, er steget markant siden sidste år) . Fleksible, aktivitetsbaserede arbejdspladser vinder frem, men undersøgelsen peger også på udfordringer som behovet for ro og faciliteter (fx lademuligheder til elbil) for at imødekomme medarbejdernes forventninger. Kilden er relevant, fordi den forbinder employer branding med konkrete arbejdsmiljø-faktorer – den viser hvad der skal til for at medarbejderne trives og føler sig tiltrukket af fremtidens arbejdsplads.
11.Artikel fra dansk erhvervsmedie: Fleksibilitet & trivsel vejer lige så højt som løn (2022) – En ny undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) dokumenterer, at høj trivsel og fleksible arbejdsforhold nu vægter lige så højt som løn og frynsegoder, når danskere vælger job . Ca. hver tredje adspurgte peger faktisk på trivsel og fleksibilitet som de vigtigste faktorer ved jobskifte . Artiklen – bragt via FA – fremhæver også, at flere virksomheder aktivt tilbyder hjemmearbejde og fleksible uger for at tiltrække arbejdskraft . Denne erhvervsmedieartikel er relevant, fordi den understøtter trenden om, at godt arbejdsmiljø og fleksibilitet er blevet afgørende konkurrencefordele i employer branding.
12. FH-rapport: En ny generation på arbejdsmarkedet (Generation Z) (Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2024) – En analyse fra fagbevægelsens hovedorganisation, som zoomer ind på de nyeste tilkommende på arbejdsmarkedet, Generation Z. Rapporten konkluderer, at Generation Z stiller høje krav til meningsfuldt arbejde og et inkluderende arbejdsmiljø, og at de samtidig er bekymrede for økonomisk usikkerhed og stress – især når det gælder balancen mellem arbejdsliv og privatliv . De unge er vokset op i en krisetid og forventer i høj grad indflydelse, udvikling og purpose i jobbet. Kilden er relevant, fordi den belyser de værdier og forventninger den yngste generation bringer ind i fremtidens arbejdsliv – noget virksomheder bør tage højde for i deres kultur og employer branding for at tiltrække og fastholde talenter.
13. Børsen (29. sept. 2022) – Artikel af Susanne Tholstrup: “Firedages arbejdsuge er reel lønstigning hos revisorfirma”. Beskriver revisionsfirmaet Aaen & Co., der indførte en 32-timers arbejdsuge (fire dage) med fuld løn som svar på stress og personaleafgang i branchen. Tiltaget anses som en “overlevelsesstrategi” i en sektor præget af stort arbejdspres . Resultatet har været positivt – firmaet oplever ingen produktivitetsfald og har let ved at tiltrække nye medarbejdere efter omlægningen . Casen illustrerer, hvordan fokus på work-life balance og trivsel kan styrke både rekruttering og fastholdelse. (Erhvervsmedie, Børsen)
Er du nysgerrig på, hvordan din organisation kan implementere, tilpasse eller fremtidssikre jeres strategi ud fra de nyeste indsigter? og hvordan i udvikler og fastholder og sikre gode samarbejder i jeres team i en hybridverden, eller i teams med stor divesitet. Eller nøgler gøre jeres arbejdsplads særligt attraktiv i fremtidens arbejdsliv?
Hos Purna tilbyder vi People-partner opgaver, teambuilding, løbende team-udvikling, inspirations og fordybelsesdage, morgenmøder og coaching.
